← Tilbage til nyheder

Party Show 2022

aug 13, 2022

Det er fedt at være frivillig.

Party udvalget og tovholderne til Party Show 2022 er i fuld gang med at finde frivillige til årets fest i Østermarie Hallen lørdag den 24. september.

I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at vi altid kan bruge flere frivillige hænder – i løbet af hele weekenden. Der er opgaver helt fra fredag klokken 15 – og frem til søndag eftermiddag.

Opgaverne er mange og forskellige, så der kan altid findes noget der lige passer dig. Især søndag fra klokken 9 – mangler vi frivillige til oprydning.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet i ØIF – og medvirke til at vi kan fastholde vores utroligt billige kontingent – så kontakt Party udvalget straks.

Party Show, Loppemarked og lignende arrangementer bidrager med en væsentlig del af foreningens indtægter, og er medvirkende til at vi kan tilbyde mange og billige aktiviteter for vores medlemmer.