Fra den 1. august 2022 har vi indført et nyt kontingentsystem i ØIF. Det er blevet meget billigere at dyrke idræt i ØIF.
Fremover består kontingentet af et ”FÆLLES KONTINGENT” – som betales for ét år ad gangen, gældende fra den 1. august til den 31/7 næste år. Prisen for ”FÆLLES KONTINGENT” afhænger af din alder. Er du barn – op til 17 år, koster det 200 kroner om året. Voksne, mellem 18 og 69 år betaler 300 kroner om året, og pensionister på 70 år og derover betaler 200 kroner om året.
Når først ”FÆLLES KONTINGENT” er betalt, er langt de fleste aktiviteter/hold i ØIF gratis. Du kan ikke benytte dig af de gratis tilbud før du har betalt det ”FÆLLES KONTINGENT”, som passer til din alder.
Udover de mange gratis aktiviteter/hold, er der 2 aktiviteter som kræver betaling.
For svømning i Gudhjem svømmehal skal du udover ”FÆLLES KONTINGENT” betale 100 kroner. Til gengæld kan du samtidig dyrke alt andet idræt i ØIF gratis.
For Fitness skal du udover ”FÆLLES KONTINGENT” betale 50 kroner om måneden. Du skal betale frem til den 31/7 2023 på én gang. Til gengæld kan du samtidig dyrke alt andet idræt i ØIF gratis.
Endelig er der stadig mulighed for at betale til Fitness for én måned ad gangen – det koster 150 kroner pr. måned. Her skal du ikke først betale ”FÆLLES KONTINGENT”. Til gengæld kan du ikke dyrke andet idræt i ØIF til denne pris.
Sådan gør du:
Tryk på “Tilmelding” – og herefter på ”FÆLLES KONTINGENT”, Vælg det hold som passer til din alder. Tryk på ”TILMELD”. Er du allerede medlem, indtast dit brugernavn og login – Tryk ”VÆLG” udfor den profil der er din. Hvis du har tilmeldt flere personer på samme login, vil alle disse profiler være synlige på hjemmesiden. Du bliver nu viderestillet til siden hvor du betaler. Der kan betales med Dankort eller MobilePay.
Hvis du ikke allerede er medlem – skal du udfylde skemaet til højre ”NY PROFIL”. Afslut med at trykke på ”TILMELD”. Du bliver nu viderestillet til siden hvor du betaler. Der kan betales med Dankort eller MobilePay.
Du vil modtage en mail, med bekræftelse på at du er tilmeldt det valgte hold for ”FÆLLES KONTINGENT”.
Hvis du er medlem, men har glemt dit brugernavn og login – skal du trykke på ”GLEMT ADGANGSKODE”. Du skal indtaste din mail eller mobilnummer – og du vil modtage en ny kode.
Når du er tilmeldt ”FÆLLES KONTINGENT” – går du videre til det hold/aktivitet du ønsker at tilmelde dig – og gentager ovenstående. Hvis du tilmelder dig et af de gratis hold/aktivitet kommer du ikke til betalingssiden, men din tilmelding sker automatisk når du trykker på ”TILMELD”. Du vil stadig modtage en mail med bekræftelse på at du er tilmeldt det valgte hold.
Hvis du vælger Fitness eller svømning vil der også her være en betaling, som kan foretages med Dankort eller MobilePay. Der sker til en stærkt reduceret pris.
Onsdag den 31. august holder ØIF åbent hus i Pavillonen fra klokken 17 – 19. Her vil være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter – og vi tænder for grillen. Medbring selv maden. Samtidig vil der være mulighed for at få hjælp til tilmelding. Medbring Dankort eller MobilePay – og vi klarer din tilmelding på stedet. Har du ikke Dankort eller MobilePay – kan vi også hjælpe dig, hvis du medbringer kontanter.