På 45 års dagen for det første Party Show i Østermarie, gennemførte vi atter en fest til den store guldmedalje. 770 billetter blev solgt på under en halv time.
Der skal her lyde en kæmpe tak til de mere end 150 frivillige som stiller op år efter år. Uden jeres bidrag kan det ikke lade sig gøre. Partyshowet er med til at give foreningen et dejligt overskud, som vi bl.a. benytter til at holde vores kontingentpriser meget lave. Det gør vi så alle kan deltage i vores aktiviteter.
Party Show 2027 er fastlagt til lørdag den 25. september, hvor vi helt sikkert vender tilbage til alle vores frivillige for at bede om deres hjælp. Vi håber også der er flere der vil være med i fællesskabet omkring vores arrangementer. ”Det er fedt at være frivillig”.
Partyudvalget.