Østermarie Idræts Forening

11. Kreds

hoenen

Kommende arrangementer

Ingen begivenheder

Årets ØIF´er 2008.

 

Siden 1983 har vi hvert år udnævnt en årets ØIF´er, og det skal vi også i år.

 

Igen i år er valget faldet på en person, der gennem en lang årrække har udført et stort stykke arbejde. Hun har gennem de sidste 15 år taget del i arbejdet i vores forening – både som aktiv, som træner og som bestyrelsesmedlem. Selvfølgelig er hun og hendes mand altid med ved vores Party-show, både ved opstillingen om fredagen og som nogle af de rigtig garvede serveringsfolk vi har. Når jeg om lidt begynder at citere fra fodboldafdelingens indstilling, er jeg sikker på at de fleste allerede har gættet at valget er faldet på Anette Hansen.

 

Vi syntes nu, tiden er inde til at Anette Hansen - fodboldbestyrelsens kasserer - ungdomstræner - bbu-medlem - organisator - ildsjæl - ja vi kan blive ved... Kært barn har mange navne, skal have titlen som årets ØIFér.

Hun har været med i fodboldbestyrelsen i ca. 15 år. Uden hende havde det set sort ud for bestyrelsen. Hun ved en masse og har fingeren på pulsen og er vant til at handle og dermed tage beslutninger. Det bliver ikke kun ved snakken eller ideen - det skal føres ud i livet og det bliver det med Anette. "Ellers kan det jo ikke nytte noget", som hun plejer at sige.

Størstedelen af hendes kræfter, har hun lagt i ungdomsarbejdet. Det er ikke ualmindeligt for Anette at være på 3 stadions i løbet af en lørdag. Hvis hun selv har været ude med et hold, kan hun jo lige nå 2. halvleg af et af de andre ungdomshold, for så måske at slutte af med en seniorkamp sidst på eftermiddagen. Jo Opelen får lov at prøve de bornholmske landeveje.

Anettes indgangsvinkel til tingene er hele tiden i positivt øjemed. Hun arbejder for at få så mange børn til at blive i Østermarie, som muligt. Det kan vi bl.a. også se på det kæmpe stykke arbejde hun lægger for dagen med hendes hverv som skolebestyrelsesformand, hvor hun kæmper for at beholde vores kommende børnehaveklassebørn i vores distrikt. Om det lykkedes ved vi endnu ikke, men der kan vist ikke herske nogen tvivl om, hvad det handler om, og kan denne sag føres bedre end Anette gør det?

 

For at alle disse kræfter kan bruges på frivillig basis både i ØIF-regi og indenfor skoleområdet, så kræver det et godt bagland, og det har Anette. Al den tid hun må afse til disse sager, gør jo at hun ikke er hjemme og passer familien. Men vi oplever fuld opbakning fra alle fronter og det er vi alle meget taknemlige for.

 

 

Vi finder det derfor ganske naturligt at udnævne Anette Hansen til årets ØIF´er 2008:

 

Anette, jeg vil gerne på hele bestyrelsens vegne udtrykke vores store tak for dit mangeårige arbejde for foreningen – og for vores skole og lokalsamfund i øvrigt, samtidig med at vi håber at du kan findes i vores rækker af frivillige ledere mange år endnu.

 

Derfor vil jeg samtidig med jeg overrækker denne vandrepokal samt et gavekort fra Baltic Sea Glass ønske dig mange gange tillykke med udnævnelsen til årets ØIF´er 2008.

Opråb til alle i Østermarie Håndbold!!! Kære alle i Østermarie Håndbold Så er det nu I skal [ ... ]

Læs mere...