Østermarie Idræts Forening

11. Kreds

hoenen

Kommende arrangementer

Ingen begivenheder

 

GYMNASTIK MED FAR, MOR OG BARN /BØRN  0 - 4 år

Store smil, små børn der hopper og svinger med armene, glæde der spredes, voksne og børn der kravler og triller mellem hinanden, latter, løb og masser af røde kinder.

Den ugentlige gymnastikdag!

Der er fuld aktivitet og sved på panden.

På mor, far og barn holdet er aktiviteterne målrettet de 0-4 årige.

Børnenes grovmotoriske udvikling styrkes. Vi har fokus på de grundlæggende bevægelser som rulle, krybe, stå, gå, løbe, hoppe, hinke og springe. Det sker gennem lege og aktiviteter, hvor både børn og voksne deltager.

Vi synger, laver rim og remser med bevægelser til. Der inddrages små rekvisitter som bolde, sjippetove og meget mere.  Der ud over tumler vi rundt og laver aktiviteter på redskabsbaner.

At gå til mor, far og barn gymnastik er en dejlig måde for børn og voksne at være sammen på.

Kom endelig, hvis I har fået lyst til at være med.

 

 

Retningslinjer for træningen

 

Der er lavet nogle retningslinjer for træningen og hvordan vi møder op mv., for at det skal være trygt for alle at komme til gymnastik i denne sæson. Læs det igennem inden I møder op første gang. Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte gymnastikudvalget (se under "Kontaktpersoner" i menuen.)

 

Indgang og udgang sker gennem døren ved omklædningsrummene.
1. Børn og voksne skal have vasket eller afsprittet hænder, når de møder. Der vil være sprit til rådighed ved indgangen.
2. Gymnaster registreres ved indgang til hallen. Dette gøres for at kunne give besked til alle ved evt. smitte.
Dobbeltdøren bruges som ind og udgang. Indgang til hallen er åben fra 5 minutter før træningen starter.
3. Gymnaster skal komme omklædte. Omklædningen vil være aflåst - toilettet i forhallen vil være åbent. Overtøj og sko tages med ind i hallen og lægges med afstand på podiet til venstre for indgangen.
4 Husk 1 meters afstand i forhallen. Bliver I hentet af andre, så bed dem om at vente udenfor, pladsen i forhallen er begrænset og kun gymnaster har adgang til hallen.

 

 

GENNERELLE REGLER I FORBINDELSE MED CORONA:
I skal først komme med jeres børn ved timens start – vi må ikke have flere hold ad gangen i hallen
så derfor kom kun til tiden. I forhallen skal I huske at holde 1m afstand.

Cafeteriaet har åbent.

Vi afkrydser/registrerer børnene til hver træning - ved døren ind til hallen, så vi ved hvem der har været der i løbet af timen i tilfælde af smittesporing. Gymnasterne vil få sprittet hænder af flere gange i løbet af timen.

Vi ved det er lidt besværligt – men vi gør hvad vi kan for at kunne gennemføre gymnastiktimen
på så normal måde som muligt. Ved fælles hjælp vil det fungere og blive godt efter omstændighederne.

 

Vel mødt til en ny sæson

 

Hilsen instruktører, hjælpeinstruktører og udvalg.

 

 

Træningssted:                                  Østermarie Hallen

Træningstidspunkt:                          Tirsdag kl. 16.30 – 17.30

Træningsperiode:                             15.09.2020 – 23.03 2021

Kontingent  (for hele sæsonen)        Kr. 200,00 pr. barn og kr. 200,- pr voksen

Bemærk:                                         

Instruktør:                                         Birthe Womb Olsen

Kontaktperson.                                 Marianne Jensen