Østermarie Idræts Forening

11. Kreds

hoenen

Kommende arrangementer

Ingen begivenheder

Årets ØIF´er 2012.

Siden 1983 har vi hvert år udnævnt en årets ØIF´er, og det skal vi også i år.
Årets ØIF´er er en mand som har været med i mange mange år.

Det er naturligvis et godt argument for at blive udnævnt, men man skal også gøre en særlig indsats i de år man er med – og det har han så sandelig også gjort.
Først var han en af fodboldafdelingens stærke kort på banen, hvor han optrådte i en årrække sammen med sine 3 brødre – Henrik, Anders og Niels.
Nu ved i sikker alle at valget er faldet på storebror Knud Kofoed.
Efter den aktive karriere slog Knud ind på dommergerningen, som han stadig er meget aktiv indenfor. Knud har gennem de sidste 30 år valfartet rundt til de bornholmske fodboldbaner for at fordele sol og vind lige, og i de sidste mange år har han været blandt de 3 dommere på øen som dømmer flest kampe – nogle år har det drejet sig om mere end 80 kampe.
Knud har gennem en lang årrække været ham der har kridtet banerne op hver gang der skulle spilles en kamp – Knud har været en trofast hjælper tilbage dengang vi havde sommerfester – han er altid at finde på plads når der er Party-show – og han var også med dengang der blev spillet komedier i Østermarie.
Der er helt sikkert endnu flere ting jeg kunne remse op, men jeg vil blot konstatere at det er ganske fortjent når vi har valgt at udnævne Knud til årets ØIF´er 2012:
Knud, jeg vil gerne på hele bestyrelsens vegne udtrykke vores store tak for dit mangeårige arbejde for foreningen – samtidig med at vi håber at Du kan findes i vores rækker af frivillige ledere mange år endnu.   
Derfor vil jeg samtidig med jeg overrækker denne vandrepokal samt et gavekort fra Baltic Sea Glass ønske dig mange gange tillykke med udnævnelsen til årets ØIF´er 2012.

Opråb til alle i Østermarie Håndbold!!! Kære alle i Østermarie Håndbold Så er det nu I skal [ ... ]

Læs mere...